19-07-2018: Saint-Quentin -> Fresnoy-le-Luat: 109 km

Se dagens rute ved at trykke HER.

 

Vi prikker på barometeret et par gange. Det har ikke rørt sig en mm siden i går 💋 

Den sidste dag er i gang - altså inden DAGEN! Kæderne blev justeret (og smurt) igen i går, og skulle nu gerne kunne holde resten af turen. 

Vi er hurtigt og let ude af St Quentin. Lange strækninger af hovedveje og landeveje afbrudt af landsbyer, præger dagens rute. Igen i dag, er der stigninger med i beregningen. 

Langt ude på landet er de i gang med at lægge ny belægning på en vej - flydende asfalt og småsten ovenpå. Dækkende er fuldstændig klistret ind i sten, og vi må gøre cyklerne rene. 

Vores tanker er på i morgen. Line må også indrømme, at hun glæder sig lidt til at komme hjem igen; der har jo heller ikke været venner i 2 uger nu! Vi siger ikke så meget, men de sidste 2 ugers fælles oplevelser - fælles referencer, gør også ord overflødige, når der ses tilbage - et lille blik med smil på siger mere end 1000 ord (som man siger)😋

Over os synger en sanglærke (tror jeg det var) for os - kun afbrudt af en bil en gang imellem. Det er som om den vil give os det sidste “skud” - som om den hepper på os. 

Sidst på formiddagen prøver lidt cumulus skyer at få et ord indført, men de er brændt af inden for et par timer. Først sidst på dagen finder en hær af skyer ud af hvordan man står skulder mod skulder - en anden vejrtype er på vej til i morgen. 😠

I en landsby bestemmer vi os for at tanke vand, inden vi holder en spisepause. Der går vel 8-10 ltr om dagen lige nu, og vi har max 3 ltr med af gangen. Denne gang blev det en lillebitte kro/bodega/værtshus det gik ud over. Her er engelsk lige så gangbart som vendelbomål. Men til gengæld er armene i brug for at sige “VAND”. Midt i byen er der et telt og et par boder - sommerfest måske? Alle aldre og størrelser er i hvert fald med. En gammel tandløs mand på en bænk overfor bemærker vi krejler os igennem og smiller festligt til os. Det er tydeligt, at han har boet her i “100 år”. 

I landbyerne er der som sagt altid en stor kirke, men også oftest min. én frisør, ét apotek og et sted hvor man mødes om en øl el. Lign. Alligevel er der aldrig en købmand eller supermarked. De er kun i provinsbyerne. Det er sådan noget man holder egenskab med, når der skal være styr på forsyningerne.  👍

I den sidste del af turen dag, var der 6-8 km gennem en skov med mange små bække, og smalle stier.  En allersidste lille pause holdes inden vi når dagens mål, som også ligger i en lille landsby. Den er MEGET velholdt; det er overvejene de velhavende der bor her. Sikke et sted vi overnatter i dag (se billederne) 😋

Der er 60 km til Paris, og der er mange der bor her, og arbejder i storbyen. Der er heller INGEN butikker her. Den nærmeste ligger 15 km herfra, så værten tilbød at køre far ind til byen, for at handle. Hans engelsk var godt, så der var basis for en samtale af verbal karakter. Han er børsmægler - en rigtig franskmand der elskede at “tegne og fortælle” med hele kroppen - også når han kører bil😮 Vi drønede gennem landskabet med åbne vinduer og soltag. Jeg tænkte ofte på, om hans solbriller i panden kunne blæse af - fx midt i han drejede hovedet resolut mod mig, mens han fortalte med højest én hånd på rattet.... 1000 tak for hjælpen. Det var ikke det rigtige tidpunkt at skulle ud at cykle igen 🤩

Nå, men i morgen går det løs. Vi er spændt på vejret. Det ser som sagt ikke ud til at blive samme vejrtype igen. 

 

Compiègne - eneste større by i dag

Dem her går der mange af hver dag - mor har arbejdet på dem aftenen før

En mejetærsker underholder os i middagspausen - også rapsen skal ind nu

Der er stokroser overalt

Han er i enhver by og på alle kirkegårde. Her fanger vi ham på hovedgaden.

Ny vejbelægning og småsten sætter sig

Men nu er dækkene rene igen

Faldne soldater fra 1. Verdenskrig

Vignemont

Set fra GPS-en

Flot til begge sider

Lille by - stor kirke

Endnu en landsby - med landbrug midt i byen

Sidste stigning for i dag

Sidste stigning for i dag

Sådan ser man ud, når der er 19 km til mål, i stedet for 30 🤣

Dagens overnatning

Dagens overnatning

Dagens overnatning